Kobber har været brugt af mennesker i tusindvis af år. Der er fundet kobberredskaber og -våben på arkæologiske fundsteder, der går helt tilbage til 8000 f.Kr. I Mellemøsten blev kobber først smeltet af malm omkring 5500 f.Kr. og produktionen af kobbergenstande begyndte kort efter. Omkring 3000 f.Kr. havde kobberet spredt sig over store dele af Eurasien og Nordafrika og blev brugt til både smykker og brugsgenstande. Romerne var store brugere af kobber i en lang række anvendelsesområder; deres navn for metallet stammer fra Cyprium – øen Cypern – som var en vigtig kilde til metallet i antikken.
I moderne tid anvendes kobber bl.a. til ledninger i bygninger, mønter og medaljer, køkkengrej, tage på bygninger og regnrender og varmevekslere. Kobber anvendes også i flymotorer, elektriske systemer, batterier og atomkraftværker. Metallet har en fremragende formbarhed og duktilitet, hvilket gør det ideelt til indviklede dele som f.eks. elektronikkomponenter og halvledere. Det er også meget modstandsdygtigt over for korrosion og kan legeres med andre metaller for at skabe en række legeringer med forskellige egenskaber. Desuden gør dets lave varmeledningsevne det velegnet til brug i kogegrej – kobbergryder er kendt for deres overlegne varmeledningsevne.
